Aniimo

Analyse af Reviewed

Jeg ville ikke vælge et væsenfangst-RPG alene på løftet om en stor verden; det skal også give mig gode grunde til at gå videre, når den første nysgerrighed har lagt sig. Aniimo lægger op til et rollespil, hvor udforskning og mødet med væsner er selve omdrejningspunktet. Det gør spillet interessant for mig, men også let at bedømme på et konkret spørgsmål: Føles fremskridtet meningsfuldt, eller bliver jagten på det næste mål hurtigt en vane uden retning?

Pawprint Studio står bag spillet, som er gratis at hente og har PEGI 7. Det er udgivet som en nyere udgivelse med version 1.0.1, så jeg ville møde det med realistiske forventninger: Der er et tydeligt koncept at bygge videre på, men ikke nødvendigvis den samme dybde og afprøvning, som man forbinder med et veletableret rollespil. Spillet har et gennemsnit på 3,3 ud fra omkring 24.000 bedømmelser og over 17.000 anmeldelser, mens det har passeret en million installationer. Det er et blandet indtryk, som gør det værd at undersøge, om netop denne type progression passer til ens egen spillestil.

De første mål skal gøre udforskningen værd at begynde på

De første timer i et åbent rollespil betyder meget, fordi spilleren endnu ikke har en samling, en rutine eller et personligt mål at vende tilbage til. Her er væsenfangst en naturlig drivkraft: Man får lyst til at se, hvad der ellers findes i verden, og om det næste møde kan ændre ens muligheder. Jeg synes, den struktur fungerer bedst, når man lader nysgerrigheden styre tempoet i stedet for straks at behandle hvert område som en tjekliste.

Et nyttigt råd er at vælge ét lille mål ad gangen. Beslut for eksempel, at dagens korte session handler om at undersøge et nyt hjørne af verden eller finde et væsen, man endnu ikke kender, frem for at forsøge at gøre alt på én gang. Det hjælper med at bevare følelsen af opdagelse og gør det lettere at lægge spillet fra sig, når tiden er gået. I spil, hvor indsamling fylder meget, kan ønsket om at få “bare én mere” ellers hurtigt overtage den oprindelige lyst til at udforske.

Den åbne verdensidé er samtidig ikke automatisk en fordel for alle. Hvis du helst vil have en tæt, lineær fortælling, der hurtigt fortæller dig, hvad du skal gøre, kan et væsenfangst-RPG føles mindre fokuseret. Aniimo passer bedre til spillere, der kan lide selv at skabe en retning ud fra verden og dens væsner. Jeg ville derfor ikke starte det på en dag, hvor jeg kun har få minutter og forventer en afsluttet mission med en tydelig slutning.

Den praktiske styrke ved denne type spil er, at et mål kan være personligt og fleksibelt. Man behøver ikke nødvendigvis at måle en god session på, hvor langt man er kommet i en hovedhistorie; det kan også være nok at have opdaget noget nyt eller fået en bedre fornemmelse af, hvad man vil undersøge næste gang. Det er en fin måde at spille på, hvis man har lyst til en verden, der inviterer til små afstikkere. Omvendt skal man selv være med til at skabe den retning, som et mere missionstungt rollespil ville levere direkte.

Små fremskridt er mere nyttige end en lang ønskeliste

I et spil bygget omkring væsenfangst kan fremskridt nemt komme til at føles som et spørgsmål om antal. Jeg får mere ud af at følge med i, hvad mine møder lærer mig, end af at tænke på en samling som noget, der skal udfyldes hurtigst muligt. Prøv at lægge mærke til, hvilke slags væsner du har set, hvor du fandt dem, og hvad der får dig til at ville vende tilbage. Det giver et personligt kort over oplevelsen, også uden at gøre det til et regnskab.

Et konkret workflow, jeg anbefaler, er at spille med et “næste besøg”-mål. Når du stopper, så beslut, hvad du vil undersøge ved næste åbning af spillet. Det kan være et område, du ikke nåede at kigge ordentligt på, eller et møde, der efterlod dig nysgerrig. Så undgår du at bruge den første del af hver session på at lede efter en grund til at fortsætte. Det er især hjælpsomt, hvis du spiller i korte pauser og ikke har lyst til at genopbygge din plan fra bunden hver gang.

Et andet greb er at skifte mellem udforskning og indsamling, i stedet for at lade én aktivitet fylde hele tiden. Når jagten på væsner begynder at føles ensformig, kan du rette opmærksomheden mod selve verden og vende tilbage til fangstdelen senere. Det er ikke en særlig spilmekanik, men en måde at styre sin egen rytme på, som passer godt til et åbent format. Den vigtigste gevinst er, at du ikke gør hvert møde til en pligt.

Jeg ville også være forsigtig med at betragte enhver lås eller endnu uopnået mulighed som en ordre om at spille videre. I rollespil med samlingselementer kan fristelsen være at jagte alt, man endnu ikke har, selv når det ikke er det, man synes er sjovt. Sæt i stedet en grænse for dagens mål, og vurder bagefter, om du faktisk havde lyst til den næste aktivitet. Hvis svaret ofte er nej, er det et tegn på, at du bør ændre din måde at spille på eller vælge et spil med en mere direkte kampagne.

Udfordringen bør vurderes på oplevelsen, ikke på forventninger

Jeg ville gå ind i Aniimo uden at antage, at et åbent væsenfangst-RPG nødvendigvis har en bestemt sværhedsgrad eller en bestemt rytme for oplåsninger. De oplysninger, der er tilgængelige her, fortæller ikke, hvordan hver udfordring er bygget op, så det ville være misvisende at love en bestemt balance eller beskrive særlige kampsystemer. Det, jeg kan sige, er, at denne spiltype typisk belønner tålmodighed og lysten til at prøve sig frem. Hvis du forventer, at hvert nyt mål straks bliver forklaret og løst i et fast tempo, kan friheden virke som friktion.

Min anbefaling er at læse modstand som et signal om at sænke tempoet, ikke nødvendigvis som en invitation til at gentage det samme uden eftertanke. Tag en pause fra en udfordring, undersøg en anden del af verden, og kom tilbage, når du har fået fornyet interesse. I et åbent rollespil kan det være en bedre løsning end at presse sig gennem et forløb, der er holdt op med at være sjovt. Det giver også en mere ærlig fornemmelse af, om udfordringen passer til dig, eller om du egentlig hellere vil have et spil, der holder dig i hånden.

For yngre spillere kan PEGI 7 gøre spillet relevant at overveje som et familievenligt valg, men aldersmærkningen siger ikke i sig selv, om tempoet eller indholdet passer til det enkelte barn. Jeg ville stadig se på, hvordan barnet reagerer på gentagelse, fri udforskning og eventuelle køb i spillet. Forældre bør især tale om køb, før spillet bliver en fast del af hverdagen: Den gratis adgang betyder ikke, at alle fristelser inde i spillet er gratis.

Det er også værd at skelne mellem en udfordring, der skaber nysgerrighed, og en, der blot holder spilleren beskæftiget. Hvis du efter en session kan pege på noget, du lærte eller gerne vil prøve næste gang, har spillet sandsynligvis givet dig en brugbar grund til at fortsætte. Hvis du kun føler, at du skal gentage handlinger for at holde trit, er det fornuftigt at holde pause. Den skelnen er vigtigere end at jagte en bestemt idé om, hvor hurtigt et rollespil bør belønne dig.

Gratis adgang fjerner ikke presset fra køb og spilletid

Spillet kan hentes gratis, men der er køb i appen, som spænder fra 1,00 kr. til 1.299,00 kr., når betalingen går via Play. Det er et stort spænd, så jeg ville ikke lade ordet “gratis” stå alene, når jeg vurderer, om spillet passer til mig eller familien. Sæt en tydelig købsgrænse på forhånd, og undgå at beslutte dig for et køb midt i en session, hvor ønsket om at komme videre fylder mest.

En god hverdagsrutine er at vælge et sluttidspunkt, før du åbner spillet. Det lyder enkelt, men åbne verdener og samling kan gøre det svært at stoppe, fordi næste mål altid virker tæt på. Hvis du spiller på vej hjem eller i en kort pause, så vælg på forhånd en lille opgave og luk ned, når den er afsluttet. Hvis du derimod ønsker en oplevelse, der kan spilles i korte, klart afgrænsede kapitler, vil et mere traditionelt, historiedrevet mobilrollespil sandsynligvis være lettere at passe ind.

På iOS og Android kan oplevelsen også afhænge af, hvor godt spillet passer til ens enhed og vaner, men jeg ville ikke love bestemte tekniske egenskaber uden at kende dem. Det sikre råd er at tjekke kompatibiliteten i den relevante butik før installation. Den angivne minimumsversion er Android 7.0; den oplysning bør Android-brugere især have i baghovedet, hvis de bruger en ældre telefon. Et spil med en åben verden er mindre fornøjeligt, hvis det ikke kører tilfredsstillende på den enhed, man faktisk vil spille på.

Når jeg sammenligner Aniimo med de sædvanlige alternativer i genren, handler valget først og fremmest om frihed versus struktur. Et mere lineært rollespil er ofte bedre, hvis du vil følge én tydelig fortælling, mens et klassisk samlingsspil kan være et bedre match, hvis du primært vil optimere en samling eller konkurrere. Aniimo henvender sig i stedet til spilleren, der bliver motiveret af at kombinere væsenfangst med følelsen af at have en verden at gå på opdagelse i. Det er et særpræg, men også en forventning, spillet skal leve op til for den enkelte.

Hvem får mest ud af at fortsætte?

Jeg kan bedst anbefale Aniimo til dig, der gerne vil bruge tid på at opdage, samle og selv forme et langsigtet mål. Det virker særligt oplagt, hvis du kan lide at vende tilbage til den samme verden over flere korte sessioner og nyder, at fremskridt ikke altid behøver at være en ny historieafslutning. Pawprint Studios rollespil har fået en blandet modtagelse, så jeg ville begynde med en prøvende indstilling frem for at regne med, at det rammer alle præferencer. Version 1.0.1 er den aktuelle udgave, og som med andre nyere spil kan oplevelsen udvikle sig over tid.

Hvis du helst vil have hurtig handling, stramt styrede mål eller et spil uden køb i appen, ville jeg vælge noget andet. Det samme gælder, hvis du bliver frustreret af gentagelse eller ikke bryder dig om at finde din egen retning. At et spil er gratis at hente gør det nemmere at prøve, men gør ikke nødvendigvis den efterfølgende tidsinvestering rigtig for alle. Jeg synes, det er bedre at stoppe efter nogle få sessioner, hvis selve udforskningen ikke fanger dig, end at fortsætte af pligt, fordi du allerede har samlet noget op.

Min endelige vurdering er, at Aniimo har et tiltalende udgangspunkt for spillere, der ønsker et åbent væsenfangst-eventyr, men dets styrke afhænger af, om du selv kan holde progressionen interessant. Begynd med små mål, skift aktivitet, når jagten føles mekanisk, og hold styr på både spilletid og køb. Hvis du nyder at gøre verden til din egen snarere end at følge en fast rute, er det værd at prøve. Hvis du vil have et rollespil, der konstant fortæller dig præcis, hvad næste skridt er, findes der alternativer, som sandsynligvis passer bedre.

Aniimo Ofte stillede spørgsmål