Toca Boca World

Analyse af Reviewed

Det, der gør Toca Boca World interessant for mig, er ikke en bestemt opgave, man skal klare, men friheden til selv at finde på, hvad der sker. Spillet lægger op til, at man skaber og indretter små verdener og derefter bruger dem som ramme for sine egne historier. Det lyder enkelt, men i praksis ændrer det oplevelsen: Man behøver ikke følge en fast rute eller være god til hurtige reaktioner. Det vigtigste er lysten til at lege med idéer.

Jeg oplever derfor spillet som et digitalt legehjørne snarere end et traditionelt læringsspil med tydelige lektioner. Det kan passe godt til børn, der gerne vil forme scener og give figurer roller, men det kræver også, at man selv skaber retningen. Hvis man leder efter niveauer, mål og en klar følelse af fremskridt, kan den åbne form virke mere diffus end underholdende.

En verden, der først bliver spændende, når man sætter noget i gang

Skabelsen er selve omdrejningspunktet

Toca Boca World er et gratis spil fra Toca Boca i kategorien læring, men den betegnelse fortæller ikke hele historien. For mig ligger værdien især i den kreative leg: Man kan indrette, designe og bruge de ting, der findes i spillet, til at finde på små situationer. En scene kan begynde som et rum, man ordner, og ende som en fortælling om, hvem der bor der, hvad de laver, og hvorfor noget pludselig går galt.

Det er en anden type engagement end i spil, hvor man får en mission og straks ved, hvad næste skridt er. Her skal man selv vælge, om man vil bruge tiden på at arrangere omgivelserne, lege med figurer eller bygge en historie omkring det, man har sat sammen. Den åbne leg giver barnet medbestemmelse, men betyder også, at spillet ikke automatisk leverer en plan. Det er både den største styrke og den vigtigste begrænsning.

Den tilgang gør det muligt at bruge spillet på flere måder uden at skifte til et helt andet format. Et barn kan begynde med at skabe en hyggelig hverdagsscene, mens et andet måske straks finder på en skør fortælling. Jeg synes, det er mere indbydende end et spil, der kun belønner én bestemt måde at spille på, men det kræver lidt tålmodighed fra voksne, hvis barnet forventer, at appen selv fortæller, hvad man skal gøre.

Fra løs idé til lille fortælling

I praksis fungerer det bedst, når man ikke prøver at gøre alt på én gang. Jeg ville starte med et enkelt tema: for eksempel en almindelig eftermiddag, en fødselsdag eller en dag, hvor noget i hjemmet bliver vendt på hovedet. Først kan barnet vælge, hvordan scenen skal se ud, og bagefter kan man spørge, hvem der er med, og hvad der sker. Så bliver indretningen ikke bare pynt; den hjælper med at give historien en retning.

Et nyttigt greb er at lade barnet vælge én ting, der skal ændres, før fortællingen begynder. Måske skal rummet gøres klar til gæster, eller måske mangler der en forklaring på, hvorfor en figur er kommet et usædvanligt sted hen. Den lille begrænsning gør det lettere at komme i gang og giver barnet en konkret beslutning at træffe. Det er en enkel måde at få mere ud af den frie form uden at gøre legen til en voksenstyret opgave.

En anden god vane er at lade barnet fortælle højt, hvad der sker, mens det leger. Det kan afsløre, om scenen faktisk understøtter idéen, eller om barnet hellere vil begynde forfra med en ny. Jeg ville ikke insistere på, at historien skal være sammenhængende eller ende på en bestemt måde. Netop muligheden for at ændre retning undervejs er en del af appens appel.

Det er også værd at tænke på spillet som en aktivitet, der kan deles. En voksen kan stille åbne spørgsmål som “Hvad tror du, der sker nu?” eller “Hvordan kunne det her blive løst?” uden at overtage legen. Det giver barnet plads til at finde på svar selv. Hvis man i stedet hele tiden foreslår næste handling, risikerer man at gøre den frie udforskning til en opgave, hvor barnet blot følger instruktioner.

En realistisk hverdagssituation

Jeg kan især se spillet fungere på en rolig eftermiddag, hvor et barn gerne vil have noget kreativt at fordybe sig i, men ikke har lyst til en konkurrence eller en lang instruktion. Barnet kan vælge et sted, gøre det klar til en lille begivenhed og derefter fortælle, hvordan personerne reagerer. En voksen kan være i nærheden og lytte, men behøver ikke sidde med hele tiden. Det er en mere naturlig måde at bruge det på end at åbne appen med forventningen om, at den skal holde barnet beskæftiget med en tydelig række mål.

Det kan også passe til en kort fælles aktivitet mellem barn og voksen. I stedet for at spille på skift kan I skabe hver jeres del af en historie: Den ene vælger rammerne, og den anden finder på en komplikation. Derefter kan I bytte roller. Det giver en konkret anledning til at tale om valg og fortællinger, uden at man behøver at gøre oplevelsen til en undervisningsøvelse.

Hvad man bør vide om adgang og køb

Spillet er gratis at hente, har PEGI 3 og fungerer på Android fra version 7.0. Det er udgivet i november 2018, og den aktuelle version er 1.140. Forældre bør dog være opmærksomme på, at der findes køb i appen; beløbene ligger fra 2,00 kr. til 1.849,00 kr., når betalingen går gennem Google Play. Det er især relevant, fordi et barn, der allerede er optaget af at skabe og udvide sin leg, kan blive nysgerrigt på ekstra køb.

Jeg ville derfor gennemgå indstillingerne for køb på den enhed, barnet bruger, før spillet bliver en selvstændig aktivitet. Det er ikke en dom over selve legen, men en praktisk måde at undgå, at en kreativ session bliver afbrudt af spørgsmål om betaling. Hvis barnet spiller på en delt enhed, er det også værd at aftale på forhånd, hvad der er gratis at bruge, og hvordan man håndterer ønsker om ekstra indhold.

Populariteten er stor: Spillet har over 100 millioner installationer og omkring 6,8 millioner bedømmelser med et gennemsnit på 4,3. Det fortæller mig, at mange familier har prøvet det, men høje tal siger ikke i sig selv, om den åbne spillestil passer til et bestemt barn. Det afgørende er stadig, om barnet nyder at finde på egne aktiviteter frem for at blive guidet gennem faste udfordringer.

Den vigtigste afvejning: frihed mod tydelige mål

Den frie struktur kan gøre det nemt at vende tilbage til spillet med en ny idé, men den kan også gøre det svært at vide, hvornår man er “færdig”. For nogle børn er det en fordel, fordi de selv bestemmer tempo og indhold. For andre kan de mange mulige retninger føles tomme, hvis de helst vil have en opgave, en belønning eller et klart næste trin. Jeg ville ikke vælge det som førstevalg til et barn, der hurtigt mister interessen, når ingen fortæller, hvad det skal gøre.

Sammenlignet med almindelige puslespil eller læringsspil med faste spørgsmål er Toca Boca World mindre fokuseret på at øve en bestemt færdighed gennem gentagelse. Sammenlignet med et tegneprogram er det til gengæld mere bygget op omkring scener og rolleleg end om at lave et færdigt billede. Hvis målet er at øve stavning, regning eller en bestemt skoleopgave, er et mere målrettet spil et bedre valg. Hvis målet er at opfinde situationer og forme en lille verden, passer denne type leg bedre.

Der er også en forskel på kreativ frihed og kreativt arbejde. Spillet kan give barnet en ramme at lege i, men det betyder ikke automatisk, at barnet får en ny idé, hver gang appen åbnes. Nogle dage vil barnet måske gentage den samme scene, og det er ikke nødvendigvis et problem; gentagelsen kan være en del af legen. Men hvis forventningen er, at hvert besøg skal føles markant nyt, kan oplevelsen blive mindre tilfredsstillende.

Hvem får mest ud af det?

Jeg vil især anbefale spillet til børn, der allerede kan lide rolleleg, at arrangere ting eller at fortælle historier. Det fungerer bedst for dem, der selv kan tage initiativ eller har en voksen i nærheden, som kan hjælpe med at sætte den første idé i gang. Den lave aldersmærkning gør det relevant for små børn, men hvor selvstændigt barnet kan bruge det, afhænger af dets alder, vaner og behov for vejledning.

Forældre, der vil gøre skærmtid mere samtalebaseret, kan bruge spillet som afsæt for fælles historier frem for som en test af, om barnet har lært noget bestemt. Man kan for eksempel lade barnet forklare, hvorfor det har indrettet en scene på en bestemt måde, eller bede det finde på en ny afslutning. Det giver mere mening end at forvente, at appen alene står for læringen.

Jeg ville vælge noget andet til børn, der foretrækker hurtige runder, tydelige regler eller konkret faglig træning. Jeg ville også tænke mig om, hvis man ønsker en digital aktivitet uden købsmuligheder, fordi der er køb i appen. Til gengæld er den kreative frihed et stærkt match for børn, der gerne vil bestemme både rammerne og fortællingen.

Min vurdering efter at have set på spillets måde at lege på

Det bedste ved Toca Boca World er, at det gør barnets egne idéer til hovedindholdet. Når barnet har en tanke, kan det bruge spillet til at skabe en scene og udvikle den i sit eget tempo. Det er mere engagerende end en passiv oplevelse, men også mindre selvforklarende end et spil med tydelige mål. Jeg synes, det er en god balance for børn, der trives med frihed, og en mindre god balance for dem, der har brug for konstant retning.

Min anbefaling er at præsentere det som et sted at lege historier frem, ikke som en app, der automatisk lærer barnet et bestemt emne eller holder det beskæftiget uden hjælp. Begynd med én lille idé, lad barnet forme resten, og aftal på forhånd, hvordan køb håndteres. Med de forventninger er Toca Boca World et indbydende valg for fantasifulde børn og en nyttig fælles aktivitet for voksne, der gerne vil lytte til, hvad barnet selv finder på.

Toca Boca World Ofte stillede spørgsmål