شرطة الأطفال - مكالمة وهمية

Analyse af Reviewed

Det første, jeg ville afklare, før jeg brugte شرطة الأطفال - مكالمة وهمية derhjemme, er, hvad en falsk politisamtale gør ved netop mit barn. Appen er lavet til, at forældre og andre voksne kan bruge en iscenesat samtale med politiet som en disciplinær advarsel. Det kan måske aflede et barn i et kort øjeblik, men det er også en løsning, der bygger på, at barnet tror, en autoritet er ved at gribe ind. For mig er den forskel vigtigere end selve telefontricket.

En genvej med en tydelig tillidspris

Som forældreapp ligger den i en særlig kategori: Den hjælper ikke med at forklare regler eller finde en rolig konsekvens, men giver den voksne et redskab til at få en situation til at stoppe ved at spille på frygt eller lydighed. I en hektisk stund kan det virke fristende. Hvis et barn for eksempel løber væk fra en voksen på et offentligt sted, kan tanken om en hurtig afledning føles praktisk. Men en opdigtet politistemme kan gøre barnet bange uden at lære det, hvorfor handlingen var farlig.

Jeg ville derfor ikke behandle appen som en almindelig leg eller en uskyldig spøg. Den kan være særligt forvirrende for små børn, som endnu ikke skelner sikkert mellem en rigtig myndighed og en arrangeret telefonsamtale. Hvis barnet bagefter spørger, om politiet virkelig kommer, er det den voksne, der skal håndtere uroen og genopbygge tilliden. Det er en reel omkostning ved metoden, også når hensigten blot er at få ro.

Appen er udviklet af Oub Apps og er gratis. Den har en gennemsnitlig vurdering på 4,2, og omkring 159.000 brugere har bedømt den. Mere end 50 millioner installationer viser, at idéen har fundet et stort publikum, men popularitet fortæller ikke, om den passer til en bestemt familie. Jeg ville læse tallene som tegn på udbredelse, ikke som bevis for, at fremgangsmåden er god for alle børn.

Hvad en voksen bør afklare før brug

Jeg ville først overveje barnets alder, temperament og tidligere oplevelser med politi eller andre autoriteter. Et barn, der allerede reagerer stærkt på uniformer, telefonopkald eller trusler om straf, er næppe et godt match. PEGI 3 angiver en bred aldersmæssig egnethed i butikssammenhæng, men det er ikke en garanti for, at den følelsesmæssige effekt passer til alle små børn. Voksnes dømmekraft betyder mere her end aldersmærket alene.

Det er også værd at beslutte på forhånd, hvad man vil gøre bagefter. Hvis den voksne bruger opkaldet, men ikke følger op med en rolig forklaring, kan barnet stå tilbage med en falsk forestilling om, at politiet straffer almindelig uenighed eller små fejl. En mere ansvarlig tilgang er at være klar til hurtigt at fortælle sandheden, tage barnets spørgsmål alvorligt og forklare den konkrete regel. Hvis det føles ubehageligt at skulle gøre det, er det et godt tegn på, at man bør vælge en anden metode.

Hvilken kontrol giver appen egentlig?

Det praktiske spørgsmål er ikke kun, om man kan starte en samtale, men også hvilke valg der er synlige, og hvad man som bruger kan kontrollere. Jeg ville undersøge appens skærme og telefonens egne indstillinger, før jeg lod et barn bruge enheden. Se efter, om barnet selv kan åbne appen, ændre noget eller starte et opkald, og hold telefonen hos den voksne, hvis brugen skal være voksenstyret. Det er en enkel arbejdsgang, men den forebygger, at redskabet bliver til en selvstændig leg med en alvorlig rolle.

Jeg ville også være omhyggelig med ikke at antage noget om data eller tilladelser ud fra appens formål. Før installation eller brug kan man gennemgå de tilladelser, Android viser, og de privatlivsoplysninger, der præsenteres i appen eller butikken, samt kontrollere, om der findes synlige valg, man ønsker at ændre. Hvis en tilladelse ikke virker nødvendig for det, man vil gøre, er det rimeligt at lade være med at give den, når systemet tillader det. For iPhone-brugere gælder samme princip med iOS’ egne privatlivskontroller.

Her er det vigtigt at skelne mellem en synlig kontrol og en antagelse. Jeg kan ikke udlede, hvordan appen behandler oplysninger, alene fordi den handler om en falsk samtale. Derfor ville jeg ikke indtaste følsomme oplysninger om barnet, bruge rigtige navne eller lade barnet dele telefonen frit uden først at have undersøgt de konkrete valg. Det er især relevant, hvis enheden også indeholder beskeder, billeder eller konti, som barnet ikke bør kunne ændre.

Brugssituationer, hvor afvejningen bliver tydelig

Forestil dig en hverdagssituation: Barnet nægter at tage sko på, mens familien allerede er forsinket. En politisamtale kan måske få barnet til at stoppe med at protestere, men den løser ikke konflikten om påklædning. Jeg ville hellere give to acceptable valg, for eksempel hvilke sko barnet vil tage på, og holde fast i, at I skal af sted. Det kræver mere tålmodighed i øjeblikket, men det lærer barnet, hvad der forventes, uden at en opdigtet myndighed bliver en del af familiens opdragelse.

En anden situation er et barn, der gentagne gange løber væk. Her er den vigtigste opgave at sikre barnet fysisk og ændre de voksnes plan, så barnet ikke kan komme ud af syne. En falsk opringning bør ikke erstatte håndfast opsyn, aftaler eller en samtale om sikkerhed. Hvis problemet opstår ofte, er en metode, der hjælper barnet med at forstå og øve den ønskede adfærd, mere relevant end et kortvarigt chok.

Den mindst problematiske brug, hvis en voksen alligevel vælger appen, er efter min vurdering en sjælden og tydeligt afgrænset situation, hvor den voksne selv styrer telefonen og straks tager ansvar for forklaringen. Jeg ville ikke bruge den som fast svar på gråd, søskendestrid eller almindelig ulydighed. Gentagen brug kan gøre truslen mindre troværdig, mens barnet samtidig kan blive mere utrygt ved rigtige opkald eller ved politiet. Den balance er let at overse, når man kun fokuserer på, om barnet holder op her og nu.

Hvor den adskiller sig fra andre forældreværktøjer

De sædvanlige alternativer i kategorien er samtaler, faste rutiner, belønninger, naturlige konsekvenser og hjælp fra andre voksne. De er ikke altid hurtige, men de giver barnet en forståelig forbindelse mellem handling og resultat. Denne app går en anden vej ved at låne autoritet fra politiet. Det kan føles mere effektivt i et enkelt øjeblik, men det giver også den voksne mindre plads til at være ærlig om, hvem der faktisk sætter grænsen.

Hvis målet er at få barnet til at samarbejde om en konkret opgave, synes jeg en tydelig besked og et begrænset valg er et bedre første forsøg. Hvis barnet er ved at bringe sig selv i fare, er fysisk nærhed og forebyggelse vigtigere end en lyd eller et opkald. Og hvis familien søger støtte til vedvarende adfærdsproblemer, er en samtale med en relevant fagperson mere passende end en app, der bruger en opdigtet telefonsamtale. Den kan ikke stå i stedet for støtte, omsorg eller konsekvent voksenkontakt.

For voksne, der vælger at prøve den, er nogle få praktiske grænser værd at holde fast i: Brug den ikke til at ydmyge barnet foran andre, lad ikke barnet tro længe på, at en virkelig politibetjent har ringet, og undgå at bruge den i en situation, hvor barnet allerede er bange eller ude af kontrol. Efter brug bør man forklare, hvad der var arrangeret, og hvorfor den oprindelige handling skulle ændres. Hvis barnet bliver mere uroligt, er det en grund til at stoppe, ikke til at gentage opkaldet stærkere.

Kompatibilitet og hvem jeg ville anbefale den til

Den aktuelle version er 2.1.8, og appen kræver Android 5.0 eller nyere. Den blev udgivet den 19. maj 2014. Det gør Android-versionen til et enkelt kompatibilitetstjek før installation; familier, der bruger iPhone eller iPad, bør i stedet se efter den relevante udgave til deres enhed, før de regner med at kunne bruge den. Under alle omstændigheder ville jeg lade en voksen håndtere installationen og gennemgå enhedens indstillinger frem for at give barnet fri adgang.

Jeg kan bedst se en snæver rolle for appen hos en voksen, der forstår dens iscenesættelse, bruger den sjældent og er parat til at følge op ærligt. Den er et dårligt valg for børn, der bliver let forskrækkede, for familier, der vil undgå trusler som disciplin, eller for voksne, der håber på en løsning på et tilbagevendende problem. Det er også værd at spørge sig selv, om man ville være tryg ved, at barnet senere opdagede, at opkaldet var falsk. Hvis svaret er nej, bør man vælge en mere direkte metode.

Min vurdering efter den samlede afvejning

شرطة الأطفال - مكالمة وهمية forsøger at løse et meget konkret voksenproblem med et redskab, der kan føles hurtigt, men hvis virkning afhænger af barnets tro på en opdigtet autoritet. Jeg synes, det er en stor begrænsning, ikke en lille detalje. Appens gratis adgang og brede udbredelse gør den let at overveje, men de ændrer ikke ved, at forælderen står med ansvaret for barnets reaktion og for at forklare, hvad der faktisk skete.

Min anbefaling er derfor forsigtig: Jeg ville ikke gøre den til en fast del af opdragelsen, og jeg ville springe den over, hvis målet er at opbygge tillid, lære en færdighed eller håndtere en alvorlig sikkerhedsrisiko. Som et sjældent, voksenstyret redskab kan den måske passe til nogle familier, der nøje har tænkt konsekvenserne igennem. For de fleste hverdagssituationer ville jeg dog vælge klare grænser, rolige forklaringer og handlinger, barnet kan forstå. Det giver mindre dramatik og et bedre grundlag for, at barnet lytter næste gang.

شرطة الأطفال - مكالمة وهمية Ofte stillede spørgsmål