AnkiDroid flashcards

Analyse af Reviewed

Det, der gør AnkiDroid interessant for mig, er ikke selve kortene, men måden de kan vende en kort ledig stund til målrettet repetition. Appen til Android bygger på aktiv genkaldelse: I forsøger at hente svaret frem, før I ser det, i stedet for blot at læse det igen. Det lyder enkelt, men forskellen mærkes, når man skal huske ordforråd, fagbegreber eller detaljer til en prøve. AnkiDroid-flashcards er især værd at overveje, hvis I vil lære lidt ad gangen og vende tilbage til stoffet over tid.

Genkaldelse frem for genlæsning

I min vurdering er den centrale styrke, at et kort tvinger jer til at gøre noget aktivt. Et spørgsmål står først; I prøver at svare fra hukommelsen og afslører derefter løsningen. Det er en mere krævende vane end at bladre gennem noter, men netop den lille anstrengelse gør repetitionen mere meningsfuld. Appens læringsfokus er derfor tydeligt, selv om den ikke i sig selv forklarer et helt emne eller erstatter en god lærebog.

For eksempel kan et sprogkort spørge efter betydningen af et ord, mens et kort til et fag kan bede jer forklare et begreb med egne ord. Det afgørende er, at kortet tester én tydelig ting. Hvis spørgsmålet rummer flere mulige svar, bliver vurderingen uklar, og gentagelserne hjælper mindre. Jeg ville derfor holde kortene korte og præcise, især når jeg laver dem selv.

Aktiv genkaldelse passer godt til fakta, gloser, definitioner og små trin, man skal kunne uden hjælp. Den er mindre velegnet til at lære en kompliceret idé fra bunden. Her giver det bedre mening først at forstå stoffet gennem undervisning, tekst eller eksempler og bagefter bruge kort til at fastholde de dele, man faktisk skal kunne hente frem hurtigt.

Sådan føles repetitionen i hverdagen

En typisk session kræver ikke, at jeg sætter mig ved et skrivebord med alle mine noter. Jeg åbner en stak, læser spørgsmålet, tænker et svar igennem og sammenligner det med bagsiden. Når jeg er færdig, vurderer jeg, hvor godt jeg kunne svare, så arbejdet kan fordeles over gentagne møder med stoffet. Det gør appen let at bruge i en pause, men metoden kræver ærlighed: Hvis jeg markerer et svar som sikkert, selv om jeg gættede, får jeg et mindre retvisende billede af, hvad jeg kan.

En praktisk detalje er at behandle svaret som en lille prøve, ikke som en læseopgave. Jeg prøver at formulere det, før jeg vender kortet, og læser ikke kun den første linje på bagsiden. Hvis jeg næsten kunne svare, men manglede en vigtig forskel, bør jeg ikke lade mig narre af, at emnet ser bekendt ud. Det er netop her, kort kan afsløre forskellen mellem genkendelse og faktisk viden.

Det er også værd at tænke over, hvordan man deler et større emne op. Ét kort med en hel side tekst kan være besværligt at bedømme, mens flere små kort kan blive løsrevne og få én til at huske detaljer uden sammenhæng. Jeg ville kombinere spørgsmål om enkelte oplysninger med nogle få kort, der kræver en kort forklaring. På den måde bliver repetitionen ikke kun en jagt på isolerede svar.

Et realistisk studieforløb med korte pauser

Forestil jer, at I læser et fremmedsprog ved siden af arbejde eller skole. Efter dagens læsning vælger I en håndfuld ord, der faktisk drillede, og laver spørgsmål, hvor konteksten gør betydningen tydelig. Næste dag kan I bruge ventetiden på transport eller en kort pause til at teste dem. Når et ord stadig glipper, får det opmærksomhed igen; når det sidder fast, behøver I ikke bruge samme tid på det hver gang.

Den arbejdsgang er mere realistisk end at planlægge lange repetitionsaftener, men den løser ikke alt. Hvis I kun tilføjer nye kort og aldrig rydder op i dårlige formuleringer, bliver stakken gradvist tungere at arbejde med. Jeg ville jævnligt rette tvetydige spørgsmål og fjerne kort, der ikke længere hjælper. Det er en lille vedligeholdelsesopgave, men den gør forskellen mellem en nyttig samling og en bunke, man undgår at åbne.

Appens mulighed for at bruge gratis kortsæt kan være en genvej, når man vil i gang uden først at skrive alt selv. Samtidig ville jeg ikke vælge et sæt ukritisk. Et færdigt sæt kan bruge andre definitioner end jeres kursus, have formuleringer, der ikke giver mening for jer, eller dække mere, end I har brug for. Jeg ville gennemgå det først og tilpasse de kort, der ikke passer til målet.

Hvem får mest ud af AnkiDroid?

Jeg synes, AnkiDroid passer bedst til den, der har en konkret bunke oplysninger at fastholde og kan afsætte små, regelmæssige stunder til at teste sig selv. Sprogstuderende kan bruge kort til ord og udtryk; elever kan samle nøglebegreber; voksne kan holde styr på faglige betegnelser eller andet stof, de skal kunne huske præcist. Det er særligt nyttigt, når læringen strækker sig over længere tid, og man ellers ville genlæse de samme noter uden at vide, hvad der faktisk hænger fast.

Appen er udviklet af AnkiDroid Open Source Team og hører til blandt læringsapps. Den er gratis, har en gennemsnitlig bedømmelse på 4,8 fra omkring 165.000 bedømmelser og er installeret mere end 10 millioner gange. Den er mærket PEGI 3, så aldersmærkningen er bred, men det er stadig indholdet af de kort, man vælger eller laver, der afgør, om et bestemt sæt passer til en bruger.

Hvis I helst vil have en færdig undervisningsoplevelse med forklaringer, lektioner og en tydelig progression, vil en kursus- eller sprogapp sandsynligvis føles mere imødekommende. AnkiDroid lægger i højere grad ansvaret for indholdet og kvaliteten af spørgsmålene over på brugeren. Den frihed er en styrke, når man ved, hvad man vil lære, og en barriere, hvis man forventer, at appen selv udvælger og underviser i hele pensum.

De vigtigste kompromiser

Den største friktion er efter min mening ikke selve repetitionen, men arbejdet med at få gode kort. Det tager tid at skrive et præcist spørgsmål, vælge et svar, der er til at bedømme, og holde materialet relevant. Man kan komme hurtigt i gang med et eksisterende sæt, men så bytter man noget af kontrollen ud med bekvemmelighed. Jeg ville betragte kortene som personlige læringsmaterialer, ikke som en samling, der automatisk bliver god, bare fordi den ligger i appen.

En anden begrænsning er, at kortformatet kan give en falsk følelse af mestring. Man kan blive dygtig til at genkende et svar på et velkendt spørgsmål uden at kunne bruge idéen i en ny sammenhæng. Derfor ville jeg supplere kortene med opgaver, samtaler, skrivning eller forklaringer med egne ord, afhængigt af emnet. Til sprog er det eksempelvis ikke nok at kende en oversættelse, hvis målet også er at forstå ordet i en samtale.

Det kan også være svært at holde rutinen, hvis man lægger for mange nye kort ind på én gang. En stor samling skaber en tilbagevendende arbejdsbyrde, og forsøget på at indhente alt efter en pause kan virke afskrækkende. Mit råd er at starte med et afgrænset emne, holde nye kort på et niveau, man faktisk kan følge op på, og prioritere forståelige formuleringer frem for en imponerende stor bunke.

Et godt valg, når stoffet er jeres ansvar

Jeg ville vælge AnkiDroid, hvis jeg ønskede en fleksibel måde at repetere præcis det materiale, jeg selv arbejder med, og var villig til at forbedre kortene undervejs. Den er mindre oplagt, hvis jeg har brug for en læreragtig gennemgang, øvelser med sammenhængende feedback eller en app, der gør planlægningen helt for mig. Sammenlignet med almindelige noter er den stærkest, når målet er at hente et svar frem; sammenlignet med færdige læringsforløb kræver den mere egen indsats.

Det bedste resultat kommer efter min erfaring af en enkel arbejdsgang: forstå stoffet først, lav spørgsmål om det vigtigste, svar før du vender kortet, og ret de kort, der føles uklare. Så bliver repetitionen en brugbar støtte frem for en mekanisk rutine. Hvis den måde at lære på tiltaler jer, er appen et godt gratis redskab at prøve; hvis I helst vil følge et færdigt kursus uden selv at forme materialet, findes der bedre alternativer til netop det behov.

AnkiDroid flashcards Ofte stillede spørgsmål